Hvorfor er lærere så negativt omtalt i medierne? Hvorfor siger folk altid det samme, når man fortæller dem, hvad man studerer? - ”Godt, der er nogen, der gider!” “Ja, ja, tre ugers ferie!” osv. Det er på tide, at folk finder på nogen nye one-liners omkring lærerjobbet: “Må jeg være med?”, “Det må være et fedt job!”, “Skal jeg gi’ en kop kaffe?”

Det bliver mere og mere almindeligt, at man selv skal definere sit arbejde og selv skal navngive sin stilling, og hvor de ellers gode gamle stillingsbetegnelser laves om til noget finere – mindre snusket, såsom renovationsarbejder i stedet for skraldemand - står navnet skolelærer stadig fuldstændig uberørt. Det er ikke fordi, jeg vil sammenligne skolelærerens arbejde med skraldemandens, men måske kunne titlen skolelærer trænge til at blive peppet lidt op. 

Men måske er problemet også, at alle har haft en lærer. Alle, undtagen de værste dydsmønstre, har haft en lærer, de ikke kunne li’.  Alle har en mening om lærergerningen og ved lige præcis, hvordan lærerne burde gøre. Skolen har mistet sin aura, kan man sige, lærerne har mistet deres position som mester i deres profession. I hvert fald i offentlighedens syn.

Det er et skråplan, som samfundet har kørt sig ind på. Lærergerningen er en vigtig del af samfundet, og lærere er engagerede og dygtige mennesker. Godt nok hedder det ikke cand.skolelærer, renovationsarbejder eller executivecreationsupervisorheadcoach eller noget andet langt. Men lærerne skal tages seriøst uanset titel eller uddannelse, fordi de gør et stort stykke arbejde, og de gør det med glæde og entusiasme, og de er kvalificerede til at gøre det.

Kan du så forstå det, Marianne?

Pelle Balslev Skovmøller

Øje for fremtiden! 

Det er vigtigt, at andre kan læse, hvorfor nogle af os rent faktisk gerne vil læse til lærer! Der er et utal af fordomme overfor læreruddannelsen. Fordomme, der (måske) skræmmer unge væk fra lærerseminarierne. Umiddelbart tror jeg ikke, at det er uddannelsen i sig selv, de lader sig skræmme af; men jobbet som lærer! Lærerprofessionen har været udsat for et hav af fordomme, og jobbet som lærer siges at have mistet sin aura. Hele respekten omkring underviseren er forandret – og det er dét, jeg slår ned på!

Ingen kan lægge skjul på, at der er (kommet) prestige over de jobs på arbejdmarkedet, hvor man laver mindst og tjener mest! Altså er det moderne at være hjernen bag ideerne - at være den, der udvikler nye koncepter – og det er ikke længere nok, at man har et arbejde, hvor man arbejder hårdt. Vi skal helst sidde på et kontor med fladskærm og kokostæppe, ikke røre en finger – men bare være en del af den store velfugerende virksomhed.

Personligt mener jeg, at vi må genskabe respekten om de jobs, som er hårde at udføre. Her taler jeg primært om de jobs, der holder sammen på vores samfund. De erhverv, der kræver meget af den enkelte. De jobs, som bærer samfundets fundament: Alle i sygehussektoren (sygeplejesker især), alle, der arbejder med ældre, alle, der arbejder med handicappede, alle, der passer børnene på institutioner og ikke mindst alle (folke-)skolelærerne!

Jeg vil gøre det kort: VI (ud)danner de unge! VI forbereder dem på arbejdslivet! VI skal inspirere dem og vække deres interesse for at lære ny viden! VI skal give dem lyst og energi til at videreuddanne sig. VI skal i samspil med forældrene og samfundet forme dem og gøre dem selvstændige! VI opdrager! VI skal formidle! VI skal vejlede!

DERFOR skal vi genskabe respekten omkring læreruddannelsen! Genskabe ved at lave lønstigninger. Genskabe ved at give os gode arbejdsforhold. Genskabe ved at gøre læreruddannelsen god: ikke skære ned på undervisningstimerne!

Uden de bærende instanser i samfundet er forskning, miljø og alle andre erhversområder LIGEGYLDIGE! Vi bør have et godt og stabilt fundament (et stærkt fundament i samfundet), inden vi kaster os ud i andet.

Bliver vi syge, skal der garanteres en hurtig behandling! For at tage på arbejde skal vi have vores børn passet på diverse institutioner! For at forske skal vi have nogle, der er i stand til at forske. Vi må kæle for fundamentet og gøre det et stabilt skelet, der kan bære dette samfund frem i en konstant udvikling! 

For at slutte af hvor jeg startede: Jeg vil være lærer, fordi lærere er fuldstændigt nødvendige i vores samfund, og fordi vi skaber et fundament. Lærere kan - til forskel fra mange andre - præge fremtiden! Jeg vil være stolt af at være lærer, mest fordi det er et job, der kræver mere af mig end nogle andre jobs muligvis ville gøre, men også fordi det er et evigt lærerigt job, som kan bruges over alt i verden.

Tag os seriøst, for uden os er I intet!!!

Ane Sophie Rolsted Nielsen

Det er utroligt vigtigt, at der i Danmark kommer en større styrke af folkeskolelærere. Dette har mange forskellige grunde. Den største og mest konkrete er, at der simpelthen ikke er nok lærere i de danske folkeskoler. Dette har flere konsekvenser. For det første medfører manglen på lærere, at fagligheden ikke altid er så god, som den kunne være.

På mange skoler bliver man nødt til at bruge uuddannede vikarer. Der er mange eksempler på unge, som lige har afsluttet en ungdomsuddannelse, der kommer ud og arbejder med at undervise i folkeskolen. Der er sågar eksempler på, at nogle af dem skal varetage klasselærerfunktioner. Selvom om mange af dem uden tvivl gør det godt, er det indlysende, at de ikke har de samme pædagogiske og faglige kompetencer som en uddannet lærer.  

Det sker også mange gange, at der ikke er faglærere nok. Dette medfører, at uddannede lærere ofte skal undervise i fag, de ikke er uddannede til at undervise i. Dette ser man tit i fag som fysik/kemi, musik og flere andre. Det er også åbenlyst, at dette ikke er med til at højne fagligheden hos de elever, som modtager inkompetent undervisning.

Det er meget forkert at undervurdere vigtigheden af en uddannet og fagligt kompetent underviser, og det er bestemt ikke med til at opretholde lærerens status, hvis man betragter lærergerningen som et job, hvem som helst kan varetage. Det er vigtigt at selve folkeskolen, men også lærerne, udviser en faglig stolthed. Man bør ikke skulle undervise i fag, man ikke selv føler sig egnet til at undervise i. Men lige nu er der desværre ikke rigtigt noget valg.

Det er derfor meget vigtigt, at man får genskabt den status, der engang var ved at være lærer. Og læreren skal blive bedre til at argumentere ud fra sin faglighed og turde bruge sin uddannelse som middel. Der ligger et kæmpe pres på lærere. Både ovenfra, politisk og ledelsesmæssigt, men i høj grad også fra forældre, som stiller meget større krav til lærerens myndighed og kompetencer end tidligere. Og det er lige præcis det, der gør det så vigtigt, at der er fagligt dygtige lærere i den danske folkeskole, som kan stå fuldstændigt inde for, hvad de gør, og som kan varetage de stadigt større krav til folkeskolen.  

Anne Wedel Sørensen