Webloggens formål og oprettere:
Denne weblog er oprettet af studerende på Frederiksberg Seminarium i forbindelse med et branding-projekt på samme seminarium. Formålet er at give omverdenen et positivt indtryk af folkeskolelæreruddannelsen samt -erhvervet, fordi mange ikke helt forstår, hvor fedt det egentlig er at være lærer. Projektet skal munde ud i en skitse til et komplet kampagnemateriale, der skal skydes af omkring studievalgstiden for derved at hverve flere ansøgere til lærerstudiet, end det har været tilfældet i de foregående år. Kampagnematerialet vil bestå af en “kortfilm”, et slogan, et logo, plakater, labels, go-cards samt denne blog. Nærmere info følger efterhånden.

